Pigeskak-weekend på Sønderballe lejrskole
For første gang arrangerer Dansk Skole Skak en pigeskak-weekend – kun for piger!
Arrangementet kommer til at foregå på den naturskønne Sønderballe lejrskole (tæt
ved Haderslev) fra fredag den 1. oktober til
søndag den 3. oktober.
Temaet denne weekend bliver ANGREBSSKAK! Pigerne vil blive konfronteret både
med teori, men der vil blive lagt stor vægt på at få afprøvet teorien i praksis. Endelig vil der være masser af tid til hygge og sjov.
Ledere/Instruktører er Esmat Guindy, som spiller for Århus-klubben SK1968, hvor
hun spiller på 2. holdet, der ligger i 2. division. Esmats ratingtal er p.t. 2165 og dermed er hun en af de allerbedste danske kvindelige
skakspillere.
Afhængig af deltagerantallet vil der muligvis blive endnu en kvindelig leder, ligesom
Claus Støvring og Torsten Lindestrøm (begge medlem af forretningsudvalget under Dansk Skole Skak) vil være til stede som ledere.
Prisen pr. deltager bliver kr. 300,- som dækker fuld forplejning, overnatning samt
undervisning.
Herunder kan du se det program, som vi foreløbigt har strikket sammen:
Fredag den 1. oktober
Fra kl. 14: Ankomst, hygge, lyn, kaffe og kage
18-19: Aftensmad
19-22: Skakturnering (fx en alternativ turnering som overraskelseslyn)
Lørdag den 2. oktober
8-10: Morgenmad
10-11: 1. lektion i "Angrebsskak"
11-12: Angrebsskak - praktiske øvelser
12-13: Frokost
13-14: Runde 1 i tematurnering
14-16: Idræt (fx håndbold eller rundbold)
16-17: Fortsættelse af "Angrebsskak"
17-18: Runde 2 i tematurnering
18-19: Aftensmad
19-20: Runde 3 i tematurnering
20-22: Hygge! Vi spiller spil (ikke skak!)
Søndag den 3. oktober
8-10: Morgenmad
10-11: Konklusioner af "Angrebsskak"
10-12: 4. og 5 runde i tematurneringen
12-13: Frokost
13-13:30: Evaluering
13:30-?: Hjemrejse
Yderligere oplysninger
Torsten Lindestrøm, Tlf. 76 76 70 76 - e-mail: torsten@skoleskak.dk
Claus Støvring, Tlf. 97 51 33 39 - e-mail: claus@skoleskak.dk