Jeg snakkede med stormester Miron Sher umiddelbart efter KS Sommer 1996. Bortset fra nogen helt sorte passager hvor båndoptageren, Mirons engelsk og Russiske stednavne gav en uoverkommelig cocktail, så er interviewet fuldstændigt.
Hvordan er du blevet stormester?
Hvordan jeg er blevet stormester? Det er en meget mærkelig
historie, for jeg var normalt ikke en god spiller, jeg var bedre til
at være skaktræner, det kunne jeg da nogenlunde finde ud af.
Jeg lærte skak på en skakskole, og bagefter startede jeg som
skaktræner med det samme. Sideløbende med at jeg læste på
universitet, arbejdede jeg som skaktræner. Jeg plejede at arbejde
med universitetsholdet, i den by jeg kommer fra i Ukraine. Jeg
blev kandidat til mestertitlen i den russiske kvalifikationsturnering, men arbejdede mest som skaktræner.
Det har jeg været siden 1969. Nogen gange spillede jeg med i
turneringer, jeg opnåede at blive Ukrainsk mester, men det var
ikke så vigtigt, fordi mit hverv var skaktræner. Jeg trænede
mange gode spillere, en del opnåede at blive nationale mestre,
og en af dem, Doroshkievich, opnåede deltagelse i den tidligere
russiske mesterskab, i 1975. Jeg var tilfreds dengang, det var et
godt job, og jeg fik gode resultater. Men det ændrede sig i 1985,
eller måske var det 1984, fordi jeg ikke havde en lejlighed i
Rusland. Det var regeringens system at tildele lejligheder, det
var ikke muligt at købe dengang. Jeg måtte skifte arbejdsplads
fra Kaliningrad til Belgrad, og så begyndte jeg at arbejde med
stormester Putjan. Vi startede dengang han havde 2500, og efter
4 år havde han 2600 eller lidt mere. Vi arbejdede sammen
meget professionelt, vi spillede sammen i mange turneringer,
turneringer med mange hårde spil og meget forberedelse, det
var et meget hårdt liv. Vi havde tit mangel på sparings-partnere,
så blev jeg selv nødt til at spille med. Så var vi altid de samme
der spillede: stormester Sveshnikov, Putjan, mig selv, måske 4
stormestre i alt, og vi spillede nogenlunde lige op med hinanden.
Så sagde Putjan, "hvorfor forsøger du ikke selv?", og så blev
Rusland åbnet op og det var muligt at spille med i mange
turneringer. På det tidspunkt havde jeg 2345, men i løbet af få
år havde jeg scoret alle de nødvendig normer...International
Mester, Stormester ...jeg havde brug for 5 normer. Fra 1988 til
1994 gik det godt, jeg vandt to eller tre store opens hvert år med
ti stormestre i toppen af hver. Nu er det blevet meget sværere...
Den første turnering som stormester var i Svejts, og det gik
meget dårligt. Jeg klarede mig bedre i Biel, hvor jeg vandt over
Hodgson og flere IM'ere. Men jeg forstår skak
bedre end jeg spiller det! Jeg er ikke en ung spiller. Unge
spillere har meget energi, når man er ung er det muligt at
udvikle sig hver dag. For ældre spillere er det ikke muligt. Men
situationen har ændret sig, og jeg begynder at arbejde mere som
træner igen. Jeg spiller nogen gange med i nogen turneringer,
men normalt arbejder jeg nu som træner.
Jeg ved hvad der skal til for at få en spiller til at blive ca. 100
rating point bedre. Fra 2500 til 2600. Det tager ca. to år. Det er
selvfølgelig ikke muligt for alle, forudsætningerne skal
selvfølgelig være i orden.
Bor du så i Belgrad nu?
Nej, jeg bor i Kaliningrad. Vi byttede lejlighed for at komme til Belgrad. Vi skulle have byttet i seks år, men det blev til ni!
Og din kone spiller også skak?
Ja! Hun har vundet to turneringer i Danmark, to Ingrid Larsen mindeturneringer, i 1992 og 1994. Hun er en stærk international mester, hun er ikke stormester, men det er ikke så vigtigt, kvindeskak det er...(Sher griner) ikke så interessant...Jeg trænede det russiske hold fra 1985 til 1988, det er meget vanskeligt at arbejde med kvinder. Det er ikke muligt at forstå alle træk! Jeg har trænet Natinska Alexandria i semi-finalerne af verdensmesterskaberne.
Har skakskolerne ændret sig meget?
Det var førhen et meget stærkt træningssystem, der var pionér paladserne, og regeringen betalte, og skaktrænere kunne få penge. For få år tilbage var det meget slemt, 90% af trænerne røg ud. Men det ser ud til at gå den anden vej igen, der er lidt flere penge til skak. Nogen gange er det muligt at deltage i turneringer i Rusland under meget gode forhold, som i udlandet. Jeg tror det bliver bedre. Interessen i skak er voksende. Men det var meget svært fra 1991 til 1994.
Kender du noget til dansk skak?
Jeg har arbejdet meget lidt med Nikolaj Borge, men en del mere
med Peter Heine Nielsen.
Vi har arbejdet måske samlet 1
måned ud af de sidste 2 år. Nogen gange en uge, ti dage...sidste
gang var det sidste oktober, jeg synes han er en stærk
stormester. Da jeg begyndte at arbejde med Peter, så snakkede
jeg med hans forældre, han var da en international mester på
2400. De spurgte mig om han havde nogen fremtid i skak, og jeg
sagde, undskyld, men han har altså stormesterstyrke nu. Kort
efter opnåede han sin norm. Han er faktisk en typisk sovjetisk
spiller. Meget stærk til åbninger, og hvis han kender
stillingstypen spiller han godt. Men om han udvikler sig videre
ved jeg ikke. Danmark er ikke et nemt land for skakspillere.
Måske er det muligt for ham. Han er mere motiveret end fx.
Lars Bo Hansen. Curt Hansen, selvfølgelig, han er noget for sig
selv i dansk skak. Der er ikke mange stærke kvindelige spillere i
Danmark, Nina Høiberg, selvfølgelig, men ellers....
Er der nogen særlige principper som du synes er væsentlige når man skal lære at spille skak?
Hvis jeg skal give et eksempel, så spillede jeg første del af denne
turnering meget dårligt. Men jeg ved jeg forstår mange ting på
et skakbræt.
Mange af de bedste danske spillere er meget gode til åbninger.
Men efter denne fase så er det ikke så godt, Lars Schandorff og
Sune Berg Hansen lavede faktisk mange fejl efter åbningen, og
jeg ville normalt sige at det var vigtigt at arbejde lige meget med
alle spillets faser. I midtspillet skal man arbejde med mange
typiske idéer, typiske stillinger. Der er alt for mange fejl! Jeg
prøver at spille korrekt skak. Hvis stillingen er remis, så spiller
jeg efter det. Nogen gange er det selvfølgelig nødvendig at spille
efter et bestemt resultat.
Er det økonomisk muligt at få det til at hænge sammen?
Ja, for i Rusland kan man fx klare sig i en familie for $300-400 [red.: om måneden formoder jeg]. Nogen gange er det meget svært, men jeg klarer det. Det er ikke som Danmark, hvor livet er så dyrt.
Har du andre interesser end skak?
Jeg kan lide at spille tennis med min søn!, og fodbold..., men skak tager meget af min tid. Non-stop. Jeg skal nu til at spille en turnering i Holland, en open. Men så tager jeg også en pause. Så skal jeg hjem til Kaliningrad, og arbejde...